SKAL DU GIFTES?

Og ønsker du dig en perlerække af billeder fra dit bryllup, som ikke bare viser, hvor fantastiske I så ud, men også hvordan det FØLTES at fejre jeres kærlighed? Billeder, som fanger alle kerneøjeblikkene (du ved, turen op ad kirkegulvet med sommerfugle i maven, jeres “I do’s”, kysset, den forfriskende regn af ris og glædestårer), men også de mindre åbenlyse, men nok så vigtige momenter. For midt imellem højdepunkterne, er der en sværm af underfundige, overraskende og ømme øjeblikke, som i høj grad er med til at fortælle historien om jeres dag.

Jeg har øje for både stort og småt, kærligt og komisk, og sørger for, at I kommer til at have billeder, som får jer til at huske dagen lige som den var.

“Det betød rigtig meget for os, at det lige netop var Ditte, der tog billederne til vores bryllup. Ditte formår at fange de små naturlige øjeblikke på en speciel måde, og vi er så glade for billederne, der minder os om en helt speciel dag. Det er bestemt ikke sidste gang, at vi bruger Ditte til at tage billeder.”

Helle

“Jeg er så glad for, at vi valgte Ditte til at fotografere vores bryllup, for vi har fået en bunke vildt gode fotografier, som afspejler dagens små finurlige situationer,  ømme øjeblikke, børn der kører deres helt eget bryllupsshow, oprigtig glæde og store smil, som når øjnene. Billeder, som jeg har lyst til at have hængende på væggen, og som gengiver vores bryllup præcis som det var – og som vi har lyst til at huske det.” 

Louise

PRISER

Jeg fotograferer de dele af dagen, I ønsker  (f.eks. forberedelse, vielse, portrætter, reception, bryllupsfest). Prisen sammensættes på baggrund af jeres ønsker, og starter ved 5.600 kr. Send mig en besked eller giv mig et kald, hvis du vil se priseksempler eller vide mere. Jeg glæder mig til at høre fra dig!!!